Agtoftsvej 106
6400 Sønderborg
Tlf. nr.: 51 29 43 44
E-mail: iial@sonderborg.dk
Åbningstider:
Man-tors: 6.30 - 16.15
Fre: 6.30 - 15.30
Om dagplejeren:
Jeg hedder Ibtihaj og har været dagplejer siden 2007. Jeg bor i parcelhus sammen med min mand og min datter. Jeg har en stor indhegnet have med bl.a. stor sandkasse, gynger, legehus, rutsjebane og meget mere. Af dyr har vi tre katte samt en lille hønsegård i baghaven, hvor børnene får mulighed for at se, opleve og ”ae” et dyr, især når der er små kyllinger.
Jeg lægger vægt på, at forældre er trygge ved aflevering af deres børn, og at børnene er trygge. Jeg sørger for at være nærværende, understøttende og anerkendende i mit samvær med børnene. Det er vigtigt for mig at have et tillidsfuldt samarbejde med forældrene med gensidig respekt for hinanden.
Det laver vi i dagplejen:
Vores dag starter stille og roligt med hygge om morgenen, morgenmad og et par sange, som børnene er med til at vælge. Derefter starter dagens aktivitet, som f.eks. kan være leg i haven, fodre eller kigge på høns, gåtur til andedammen og fodre ænder, gåtur til den store legeplads, besøge en kollega, eller få besøg af en kollega og hendes dagplejebørn. Det kan også være en tur på ladcyklen til strand eller skov eller bare at blive hjemme og fordybe os i legen. Derhjemme tegner/maler vi, læser bøger, laver perler eller puslespil, laver indendørs motorik osv.
En gang om ugen er vi i legestuen, hvor vi mødes med hele dagplejegruppen. På den måde lærer børnene de andre børn og voksne at kende samt lærer at være i en større gruppe. Vi deltager også i fællesaktiviteter såsom julearrangement, fastelavn, ture og udflugter m.m.
Uddannelse og kurser:
- 2020 - Uddannet pædagogisk assistent
- 2016 - Kursus i relationskompetence og inklusion
- 2014 - Kursus i hygiejne
- 2013 - Uddannet idrætsdagplejer
- 2012 - Sprogkursus
- 2010 - Kursus i forældresamarbejde i pædagogisk dagtilbud
Ved sygdom:
Hvis jeg bliver syg, bliver dit barn tilbudt gæstepasning i Gæstehuset.
Praktisk information:
- Røgfrit hjem
- Hjem med husdyr
- Børnene kan sove både inde og ude