Damtoften 1,
6400 Sønderborg
Tlf. nr.: 23 47 78 82
E-mail: vbpf@sonderborg.dk
Åbningstider:
Man-tors: 6.30 - 16.15
Fre: 6.30 - 15.30
Om dagplejeren:
Jeg har været dagplejer i 13 år og er født i 1982. Jeg bor i hus på en lukket vej sammen med min mand. Sammen har vi tre piger og to katte.
Vi har en stor have, børnene kan lege i, med sandkasse, motorcykler, gynger, andre motoriske legesager med mere.
Indenfor har jeg et værelse til børnene, og gangen er indrettet til børnene med sofa og motoriske legesager.
Hos mig er der trygt og rart at være, og der er altid tid til knus og kram. I mit arbejde lægger jeg stor vægt på tryghed, nærvær og omsorg, da det giver glade og tilfredse børn, som er klar til leg og læring. Jeg er altid åben for en dialog omkring jeres barn, og jeg vægter forældresamarbejdet meget højt.
Det laver vi i dagplejen:
Her hos mig har jeg en motoriseret barnevogn og en ladcykel, hvor jeg kan have alle børn med. Vi nyder vores cykelture ud i naturen, hvor vi både kan nå ud til stranden, skoven, legepladsen m.m. Her får børnene udfordret deres kreative evner og brugt deres motorik, og det har vi rigtig stor glæde af. Vi tager ofte madpakker med, så vi har mulighed for at udnytte så meget som muligt af dagen. Vi bruger også meget tid ude i haven. Vi har selvfølgelig også alle vores daglige gøremål, da børnene jo skal lære en masse, imens de er små. Vi læser historier og snakker, hører musik og danser, laver motorik og er kreative, så alle vores forskellige sanser bliver udfordret.
Uddannelse og kurser:
- Førstehjælpskursus, opdateres løbende
- Uddannet pædagogisk assistent
- Uddannet idrætsdagplejer
- Kursus i Brand og Redning
Ved sygdom:
Hvis jeg bliver syg, bliver dit barn, som udgangspunkt, tilbudt gæstepasning i Gæstehuset.
Praktisk information:
- Røgfrit hjem
- Hjem med husdyr
- Børnene kan sove både inde og ude