Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores profil


Kort om dagplejen: 

Dagplejeren arbejder i eget hjem, alle dagplejere og deres familier er godkendt af Sønderborg Kommune. 

Dagplejerne har forskellige uddannelsesbaggrunde, efterhånden har de alle også gennemgået den 1-årige pædagogiske assistent uddannelse. Derudover opkvalificeres dagplejerne løbende, gennem kurser og i samarbejde med den tilknyttede dagplejepædagog. 

Dagplejepædagogerne fører jævnligt tilsyn/sparringsbesøg i dagplejehjemmet, hvor hun bl.a. fungerer som supervisor, inspirator og sparringspartner. Der er altid mulighed for ekstra besøg og hjælp, hvis noget akut skulle opstå. Dagplejerne står ikke alene. 

I dagplejen har vi et positivt menneskesyn, hvor det enkelte barn bliver anerkendt, set, hørt og forstået. 

Vi lægger stor vægt på det hjemlige miljø, hvor det enkelte barn oplever en tæt kontakt til den samme voksen, som ved præcis hvordan barnets dag er forløbet. 

Hverdagen er tryg og overskuelig. Der er nærvær og tid til fordybelse. Vi vægter omsorg, tryghed og stabilitet, da dette er vigtige elementer i små børns hverdag. Det med til at sikre deres udvikling og trivsel.