Hessehøjvej 2 6430 Nordborg
Tlf. nr.: 31 61 49 2
E-mail: jech@sonderborg.dk
lilleskovens-boernehave. aula.dk/jette-christoffersen
Åbningstider:
Man-tors: 6.30 - 16.15 og Fre: 6.30 - 15.30
Om dagplejeren:
Jeg bor alene, har to voksne, udeboende børn og har arbejdet som dagplejer siden 1994. Jeg bor i hus med stor have, hvor der er gynge, sandkasse og masser af plads til at køre på diverse køretøjer. Inde har vi værelse, stue og køkken, hvor vi leger og spiser. Jeg bor tæt på skov, skaterbane, legepladser osv. Vi har en cykel, som vi kører på diverse udflugter med. I min dagpleje prioriterer jeg et godt og tæt samarbejde omkring barnet, hvor jeg arbejder ud fra det enkelte barns behov. Tryghed, om-sorg, kærlighed og nærvær er vigtigt for mig, og jeg har fokus på en positiv udvikling gennem anerkendelse, så barnet bliver selvhjul-pent og får selvtillid. Her anvender jeg bl.a. motorik, sprog og de seks læreplanstemaer.
Det laver vi i dagplejen:
Om morgenen tager jeg imod børnene på en kærlig og positiv måde, og vi får lidt at spise, så vi er helt klar til at starte dagen. Formiddagen går med at lege ude eller inde. Vi laver også kreative ting, maler, tegner, synger, rimer, læser, hopper og danser. Ellers cykler eller går vi på udflugter til legepladser, skove og andre steder, hvor vi kan udvikle vores færdigheder og sanser. En gang i ugen har vi mulighed for at komme i legestue. Derefter spiser vi en varieret kost, og så er vi klar til en lur. Om eftermiddagen står vi stille og roligt op, får noget at spise (gerne frugt og brød), leger, bruger vores fantasi og lærer at rydde op, så er vi klar til at sige hej til forældrene og tage hjem. Så et kram, inden vi ses i morgen.
Uddannelse og kurser:
• 2023
Uddannet pædagogisk assistent
• Grøn spire naturdagplejer
• Kursus i Marte Meo
• Kursus i leg og sprog
• Kursus i førstehjælp
• Kursus i pædagogiske læreplaner
• Uddannet motorikassistent
• Kursus i sprogklar /VIA
Ved sygdom:
Hvis jeg bliver syg, bliver dit barn tilbudt gæstepasning hos Kastaniehuset.
Praktisk information:
• Røgfrit hjem
• Hjem uden husdyr
• Børnene kan sove både inde og ude