Krog-Meyers Vej, Ulkebøl
6400 Sønderborg
E-mail: tsci@sonderborg.dk
Åbningstider:
Man-tors: 6.30 - 16.15
Fre: 6.30 - 15.30
Om dagplejeren:
Jeg har været dagplejer siden 2008, er uddannet SOSU-assistent og pædagogisk assistent. Jeg har en datter fra 2007 og en søn fra 2004 samt en labrador og en pony.
Mit hjem er indrettet med stort legeværelse inddelt i små legemiljøer f.eks. dukke/køkkenleg og biler. Fra legeværelset er der udgang til køkken/stue, hvor børnene også gerne må opholde sig og lege. Jeg har en stor, lukket have, hvor der er mulighed for at gynge, rutsje, hoppe i trampolin, lege i sandkassen og meget andet.
Det vigtigste i min hverdag er, at børnene trives og er trygge. Når børn er trygge, udvikler de sig bedst. Et godt og ærligt forældresamarbejde giver jeres barn den bedste start i dagpleje. Hvert barn er unikt, og derfor tager jeg udgangspunkt i det enkelte barns alder-, udviklingstrin og behov.
Det laver vi i dagplejen:
Vi er i legestue hver onsdag, hvor vi er hele dagen. Hver uge tager vi på en tur ud af huset. Det kan være i skoven, på legepladsen, til gymnastik eller noget andet spændende.
Jeg vægter motorik meget højt, og børnene har hos mig mulighed for at bruge deres krop hele tiden. Om det er i gyngerne, rutsjebanen eller massage, er motorik, sanser og bevægelse vigtigt for børnenes udvikling.
Uddannelse og kurser:
- Førstehjælpskursus, opdateres løbende
- 2021 - Uddannet pædagogisk assistent
- 2020 - Uddannet motorikassistent
- 2015 - Kursus i coachende kommunikation
- 2013 - Kursus i "Grønne spirer"
- 2010 - Kursus i forældresamarbejde i pædagogiske dagtilbud
- 2009 - Kursus i børn og bevægelse
Ved sygdom:
Hvis jeg bliver syg, bliver dit barn, som udgangspunkt, tilbudt gæstepasning i Gæstehuset.
Praktisk information:
- Røgfrit hjem
- Hjem med husdyr
- Børnene kan sove både inde og ude