Amtsvejen 6
6400 Sønderborg
Tlf. nr.: 26 24 59 69
E-mail: taeh@sonderborg.dk
boernehuset-alssund.aula. dk/tania-stru-lillebaek
Åbningstider:
Man-tors: 6.45 - 16.30 og Fre: 6.45 - 15.45
Om dagplejeren:
Jeg har altid brændt for at arbejde med børn og har arbejdet både som dagplejer og pædagog. Jeg er nærværende og omsorgsfuld og møder hvert enkelt barn, hvor det er og tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger for læring. Jeg vægter god og åben kommunikation mellem mig og forældrene. Jeg bor i Bøffelkobbel tæt ved skov og strand på en hyggelig nedlagt landbrugsejendom med rige muligheder for at nyde udelivet i landlige omgivelser. Her bor jeg sammen med min mand og tre af vores sammenbragte seks børn, vores hund og kat. Mit hjem har gode fysiske rammer for børnene med plads til udvikling og læring, der tilpasses børnenes forskellige udviklingstrin. På min store træterrasse har jeg legeplads, hvor børnene frit kan boltre sig med leg og motoriske udfoldelser.
Det laver vi i dagplejen:
Hverdagen hos mig bygger på børnenes præmisser, men jeg tilstræber, at der er struktur og genkendelighed i hverdagen, således at børnene føler sig trygge.
Jeg planlægger aktiviteter, som tager udgangspunkt i de styrkede læreplanstemaer og de forskellige aktiviteter bliver planlagt efter årstiderne.
En gang om ugen er vi i gymnastiksalen sammen med andre dagplejere og deres børn, hvor børnene udfordres motorisk, personligt, sprogligt og socialt i form af sang, motorik og leg på tværs af hinanden. Ligeledes besøger vi heldagslegestuen en gang om ugen sammen med de andre dagplejere fra gruppen. Disse fællesskaber hjælper børnene til at blive klædt godt på til at indgå i større forum og nye læringsmiljøer. Vi cykler ofte på tur.
Uddannelser og kurser:
• 2020
Uddannet pædagog
• 2016
Uddannet pædagogisk assistent
Ved sygdom:
Hvis jeg bliver syg, bliver dit barn primært tilbudt gæstepasning i Gæstehuset Dybbøl, Aabenraavej 23, 6400 Sønderborg.
Praktisk information:
• Røgfrit hjem
• Hjem med husdyr
• Køber primært økologisk mad
• Børnene kan sove både inde og ude